Silkeborg forventer Vallys-salg til 20 millioner kroner
Nicolai Vallys vil indbringe Silkeborg omkring 20 millioner kroner, hvis han bliver solgt, oplyser klubben. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sidste sæsons bronzevinder regner med at Nicolai Vallys er fortid i Silkeborg inden onsdagen er omme.
Angriberen Nicolai Vallys kan snart være fortid i Silkeborg.
Den midtjyske superligaklub meddeler onsdag med seks timer tilbage af sommerens transfervindue, at et klubskifte er nært forestående - dog uden at nævne den købende klub.
Samtidig opjusterer Silkeborg forventningerne til regnskabet med 20 millioner kroner, så klubben nu regner med et overskud på mellem 60 og 70 millioner kroner.
Tidligere på onsdagen berettede B.T., at 25-årige Vallys var på vej til lægetjek i Brøndby.
Silkeborg skriver, at Vallys-handlen er betinget af en række individuelle forhold, som klubben forventer bliver opfyldt.
Nicolai Vallys var i sidste sæson en del af det succesrige Silkeborg-hold, der som oprykker vandt bronze. Klubben har tidligere denne sommer solgt backen Rasmus Carstensen til Genk.
Ind er kommet angriberen Tonni Adamsen fra FC Helsingør samt Robin Østrøm fra OB og Lukas Klitten på en lejeaftale fra italienske Frosinone. Derudover er Lukas Engel købt fri i Vejle.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker