Silkeborg fyrer Keld Bordinggaard
Fodboldklubben Silkeborg har fyret cheftræner Keld Bordinggaard efter søndagens 1-2-nederlag hjemme til Brøndby, der efterlader Silkeborg som nummer sjok i Superligaen.
Viggo Jensen overtager holdet for resten af sæsonen, meddeler Silkeborg i en pressemeddelelse.
Veteranen skal arbejde tæt sammen med sportschef Peder Knudsen.
65-årige Viggo Jensen har tidligere trænet Silkeborg i to omgange.
Viggo Jensen er kendt som en hård nyser, der spiller meget direkte, og som kræver meget af sine spillere.
Efter det fjerde nederlag i træk i ligaen slap Silkeborg-ledelsens tålmodighed op med Keld Bordinggaard, som overtog jobbet før denne sæson.
Det skete, efter at den tidligere træner, Troels Bech, skiftede til et trænerjob hos OB.
Silkeborg blev i sidste sæson nummer otte i Superligaen.
Klubben har i denne sæson tabt 11 af 16 kampe i ligaen.
De to seneste nederlag er kommet mod rivalerne i bunden Esbjerg og Brøndby.
Silkeborg førte ellers 1-0 hjemme mod Brøndby, indtil der manglede 12 minutter af kampen.
Så udlignede Brøndbys indskiftede Simon Makienok, og samme spiller scorede til 2-1 for gæsterne i dommerens overtid.
Silkeborg har kun hentet 11 point i sæsonen, et færre end Brøndby.
Silkeborg har i øjeblikket tre point op til Esbjerg over nedrykningsstregen.
Esbjerg har spillet en kamp færre og møder mandag FC Midtjylland.
Silkeborg røg onsdag desuden ud af pokalturneringen i ottendedelsfinalerne, efter at holdet tabte 0-3 ude til netop Brøndby.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned