Silkeborg henter angrebsreserven Helenius i AGF
Silkeborg henter Nicklas Helenius retur. Her ses angriberen i april 2017, efter at han har bragt Silkeborg foran med 3-0 i et opgør mod sin nuværende klub AGF. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nicklas Helenius tager turen ned i 1. division, hvor han for anden gang i karrieren skal spille for Silkeborg.
Angriberen Nicklas Helenius gør efter årsskiftet comeback i Silkeborg.
1. divisionsklubben oplyser mandag på sin hjemmeside, at den har skrevet en kontrakt på 3,5 år med angriberen, der i øjeblikket er reserve i superligaklubben AGF.
Den 29-årige angriber spillede tilbage i 2016/17-sæsonen for Silkeborg.
- Jeg er kommet til et trin i min karriere, hvor jeg har behov for at spille så meget som muligt.
- Det er ambitionen, at jeg skal ind og være en fast del af startformationen, og den udfordring glæder jeg mig til, siger Helenius til Silkeborgs hjemmeside.
I det midtjyske regner sportschef Jesper Stüker med, at Helenius kan hjælpe holdet på vejen mod oprykning.
- Vi har da en forventning om, at Nicklas med sin erfaring, sit målinstinkt og sin arbejdsradius kommer til at spille en vigtig rolle i vores bestræbelser på at nå målet om oprykning, siger Stüker.
Nicklas Helenius, der for otte år siden fik sit gennembrud i AaB, scorede ti mål i 29 kampe under sit første ophold i 1. divisionsklubben, som han dengang hjalp til overlevelse i Superligaen.
Sidenhen gik turen til OB og senest AGF. Her har han endnu ikke scoret i denne sæson.
Silkeborg rykkede i sidste sæson ud af Superligaen og jagter i øjeblikket en tilbagevenden til landets bedste række.
Det midtjyske hold indtager i øjeblikket en tredjeplads og har syv point op til Viborg og Esbjerg på de to oprykningspladser.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde