Silkeborgs forsvarsgeneral Thorbjørn Holst Rasmussen lignede det, han var, en resigneret mand, da han evaluerede klubbens 2-3-nederlag på udebane til FC Nordsjælland.
Midterforsvareren havde forståeligt nok svært ved at fokusere på Silkeborgs gode momenter i kampen i Farum.
I stedet zoomede han ind på otte kostbare minutter i anden halvleg, da jyderne lukkede tre mål ind, så 1-0 blev forvandlet til 1-3.
- Det var en rigtig dyr periode for os. Det er en dårlig følelse at stå med, at vi ikke kunne hive op i os selv, siger Thorbjørn Holst Rasmussen.
- En ting er, at de scorede, men de scorede tre mål på så kort tid. Vi burde være mænd nok til at få holdet op igen. Men det var vi desværre ikke, siger Thorbjørn Holst Rasmussen.
Silkeborg havde ellers godt fat i FC Nordsjællands offensiv i den lidet ophidsende første halvleg, hvor begge hold lavede mange fejlafleveringer. Herefter gik det galt for gæsterne.
- Efter at vi havde rigtig godt styr på dem i første halvleg, hvor vi fik lukket ned for deres mange dybdeløb, så var det lidt det, vi døde på i anden halvleg.
- Det ene angreb efter det andet bølgede ned mod os, og det var vi ikke dygtige nok til at modstå. Vi begik fejl, der kostede, og så taber man fodboldkampe, siger Thorbjørn Holst Rasmussen.
Silkeborg ligger fortsat nummer fem i Superligaen med 37 point for 30 kampe. /ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker