Han scorede et fremragende mål efter bare seks minutter, men Silkeborgs Jesper Bech er alligevel ærgerlig over, at han scorede så tidligt i 1-1-kampen ude mod AC Horsens.
Det kostede sandsynligvis sejren, mener han.
- Det uafgjorte resultat bærer nok præg af, at vi kom så hurtigt foran, og så var vi måske tilfredse med det, vi havde, selvom vi faktisk havde mulighederne for at spille os frem til nogle store chancer, siger Jesper Bech til TV2 Sport.
Jesper Bech mener dog, at pointdelingen er i orden i og med, at Horsens efter Gilberto Macenas 1-1-udligning havde flere muligheder for at afgøre kampen og tage alle tre point.
- Jeg er skuffet over, at vi ikke har tre point. Horsens kom selvfølgelig frem til en del chancer, som de skal score på, så 1-1 er fair nok, siger angriberen.
Han hæfter sig ved, at Silkeborg nu har spillet seks superligakampe i træk uden nederlag, selvom det blev et pinligt farvel til pokalturneringen tidligere på ugen, da holdet tabte 3-4 til Næsby fra 2. division.
- Vi er inde i en rigtig fin stime bortset fra pokalturneringen, hvor vi havde et lille udfald. Vi har samlet point i lang tid nu, og et enkelt point her i dag er heller ikke dumt. Men vi skulle gerne have vundet, siger Jesper Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned