Silkeborg opjusterer efter salg af byggeprojekt
Silkeborg opjusterer forventningerne til regnskabet i 2015. Det sker efter salg af stort byggeprojekt.
For et års tid siden købte selskabet bag fodboldklubben Silkeborg en bygning med planer om at indrette den til 18 luksuslejligheder.
Bygningen og planerne er nu solgt videre til to lokale virksomheder et års tid efter for 21,5 millioner kroner, og det får Silkeborg til at opjustere forventningerne til årets resultat.
I stedet for et forventet overskud på nul til fire millioner kroner, budgetterer selskabet bag klubben nu med et overskud på to til seks millioner kroner.
Om årsagen til salget siger klubbens administrerende direktør Kent Madsen:
- Der er flere grunde til, at vi har valgt at sælge. En af de vigtigste er, at byggeriet af det projekt, vi har udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects, skal i gang nu.
- Vi er en lille organisation og har i øjeblikket hænderne fulde med at planlægge byggeriet af byens nye stadion, Jysk Park, ud over den daglige drift af forretningen, siger han til klubbens hjemmeside.
Silkeborg købte den nu videresolgte ejendom for 12 millioner kroner i 2014.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde