Silkeborg sælger løbestærk midtbanespiller
Stefan Teitur Thordarson scorede hele 11 mål for Silkeborg i seneste sæson. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg IF har solgt Stefan Teitur Thordarson, oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Silkeborg IF har solgt midtbanespilleren Stefan Teitur Thordarson.
Det oplyser superligaklubben i en fondsbørsmeddelelse.
Silkeborg oplyser ikke, hvilken klub den islandske midtbanespiller skifter til.
Ifølge Midtjyllands Avis skifter 25-årige Thordarson til Preston i den næstbedste engelske række.
Som følge af salget har Silkeborg IF A/S opjusteret forventningerne til regnskabet.
Her er forventningen nu et overskud på mellem 25 og 33 millioner kroner. Tidligere lød forventningen på et overskud på mellem 18 og 26 millioner kroner.
Thordarson kom til Silkeborg i 2020. Siden er det blevet til 126 kampe og 16 mål.
I seneste sæson var midtbanespilleren for alvor målfarlig og scorede 11 mål i 36 optrædener.
Derudover er det blevet til 20 kampe og et enkelt mål på det islandske landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned