Silkeborg scorer millioner på salg af teenageangriber
Ajax har hjemme på Johan Cruyff Arena i Amsterdam. (Arkivfoto). Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Lasse Abildgaard nåede aldrig at få debut på Silkeborgs førstehold. Talentet er solgt til Ajax.
Silkeborg IF sælger den 16-årige angriber Lasse Abildgaard til Ajax.
Den midtjyske klub oplyser fredag på sin hjemmeside.
- Lasse har gennem hele vores ungdomselite-forløb vist sig frem som en meget spændende angriber, og det har været tydeligt for os ganske tidligt, at hans udvikling på et tidspunkt skulle fortsætte på en større adresse end i Silkeborg, siger talentchef Peter Hansen på Silkeborgs hjemmeside.
- Det er et flot skridt for Lasse, men samtidig et skridt, som vi er sikre på, han kan tage med sit ekstraordinære talent.
Abildgaard har i Ajax fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026, oplyser den hollandske storklub.
For godt en måned siden meddelte Silkeborg, at klubben havde indledt forhandlinger omkring et salg.
I den forbindelse blev forventningerne til årets resultat opjusteret med syv millioner kroner, så Silkeborg forventer et overskud på mellem 15 til 25 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker