Silkeborg sejrer i duel mellem nedrykkere
Kent Nielsen, træner for Silkeborg, kunne være godt tilfreds med lørdagens præstation, hvor holdet vandt hjemme over Hobro. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Silkeborg vandt 4-2 hjemme over Hobro i den næstbedste danske fodboldrække. Fremad Amager sejrede også.
To af nedrykkerne fra Superligaen mødtes lørdag i den næstbedste danske fodboldrække.
Og Silkeborg var bedst og vandt på hjemmebane med 4-2 over Hobro.
Med sejren rykker Silkeborg forbi Hobro i tabellen, hvor Kent Nielsens tropper på fjerdepladsen nu har 12 point efter 6 kampe.
Hobro har på sjettepladsen ti point efter de første seks spillerunder.
I lørdagens kamp kom Silkeborg foran 1-0 efter ti minutter ved Emil Holten, og Magnus Mattsson fordoblede føringen kort før pausen.
Efter en times spil var Emil Holten igen farlig og nettede til 3-0, inden Mads Kaalund øgede til 4-0 fire minutter senere.
Kampen var reelt lukket med den solide føring, men Hobro blev ved med at kæmpe.
Hobro-angriberen Mads Hvilsom reducerede til 1-4 efter 75 minutter, inden han headede en reducering til slutresultatet 2-4 ind i overtiden.
Tidligere lørdag vandt Fremad Amager med 3-0 ude over HB Køge. Pierre Larsen scorede en enkelt gang, mens angriberen Kristoffer Munksgaard nettede to gange.
Fremad Amager har på tredjepladsen 12 point efter 6 kampe ligesom Silkeborg på fjerdepladsen.
I de to sene lørdagskampe spillede Skive uafgjort 1-1 hjemme mod Kolding IF, mens Esbjerg, den tredje nedrykker fra Superligaen, spillede uafgjort 2-2 hjemme mod Viborg FF.
Viborg topper rækken med 14 point efter 6 kampe, mens Esbjerg er et enkelt point efter på andenpladsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned