Silkeborg sender uforløst midtbanespiller til Sverige
Silkeborg har solgt Andreas Pyndt til svenske IK Sirius. I foråret var han lejet til IFK Göteborg.
Silkeborg IF sælger Andreas Pyndt til den svenske klub IK Sirius.
Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.
Andreas Pyndt kom i sommeren 2023 til Silkeborg, men han har haft svært ved for alvor at bide sig fast på holdet. I foråret var midtbanespilleren lejet ud til svenske IFK Göteborg.
- Efter returen til Silkeborg har der fortsat været et stykke vej til spilletid, selv om det på det seneste er blevet til startpladser mod såvel Viborg og Randers, siger sportschef Jesper Stüker.
Pyndt har fået spilletid i fem kampe for Silkeborg indtil videre i sæsonen, og han kom på tavlen i hjemmeopgøret mod Viborg.
- Vi føler dog, at vi er godt dækket ind på positionen, blandt andet med tilgangen af Mads Freundlich, og derfor har vi været åbne for at sælge Pyndt, hvis der kom en fornuftig mulighed, siger Silkeborgs sportschef.
23-årige Andreas Pyndt nåede i alt 15 kampe og et enkelt mål for Silkeborg. Han kom til klubben på en fri transfer fra Brøndby sidste sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned