Silkeborg skar i FC Københavns forspring

Med en sejr til FC Nordsjælland i Horsens er FCK's forspring nemlig nede på tre point.

Anden halvleg i Silkeborg bød på halvstore chancer i begge ender, hvilket for tribunerne var en lettelse, for de første 45 minutter bød kun på 10 minutters underholdning til publikum.

Kampens lidt stive forløb kan til dels tilskrives Silkeborgs disciplinerede organisation og villighed til at trække sig tilbage på den sidste tredjedel af banen i store dele af kampen.

Men en anden faktor var bestemt også, at FC København - trods dårlige resultater i indledningen af foråret - stadig har så dygtige boldspillere, at de kan kontrollere en kamp ihjel.

Og således gjorde de også i store dele af kampen på Silkeborg Stadion, hvor kampen skulle blive 41 minutter gammel, før københavnerne havde deres første reelle chance.

Den var til gengæld stor, og Cesar Santin burde helt alene midt inde i feltet have bragt FCK foran.

Som kampen skred frem og spillerne blev trætte, kom der som nævnt lidt flere chancer i begge ender, men takket ved imponerende redninger af både Lasse Heinze i Silkeborgs ende og Johan Wiland i FCK's mål, sluttede kampen altså uden scoringer.

Trods en lidt slap kamp kan fodboldfans i Danmark trods alt glæde sig over, at den om ikke andet fik spændingen tilbage i Superligaen.

/ritzau/

Foto: Bo Amstrup /Scanpix

Et godt organiseret Silkeborg-hold med en god målmand i Lasse Heinze genskabte søndag spændingen i toppen af Superligaen, da de spillede 0-0 mod FC København.

Offentliggjort Sidst opdateret