Silkeborg skuffer med nyt nederlag i 1. division
Superliga-nedrykkerne tabte endnu en gang på udebane, da det blev 0-2 ude mod AC Horsens.
Silkeborg har ikke fået den bedste begyndelse på tilværelsen i 1. division i fodbold.
Onsdag aften tabte nedrykkerne fra Alka Superligaen 0-2 ude til AC Horsens, der således spillede sig væk fra bunden.
André Bjerregaard indledte målscoringen, da han efter en halv time flot løftede bolden over Silkeborgs målmand, Thomas Nørgaard.
Bolden gik over stregen via underkanten af overliggeren.
10 minutter inde i anden halvleg scorede Mathias Nielsen til 2-0 efter et hjørnespark.
Nederlaget betyder, at Silkeborg ligger nummer fire i den næstbedste række med syv point for fem kampe.
Silkeborg har blot fået et point i tre kampe på udebane, men det hører dog med, at klubben har mødt topholdene Vendsyssel og Lyngby på fremmed græs.
AC Horsens har seks point og er nummer syv i rækken.
Vendsyssel fører med 10 point, mens Lyngby og Fredericia har henholdsvis ni og otte point. Alle tre tophold har spillet fire kampe.
De tre bedste hold fra 1. division rykker efter sæsonen op i Superligaen, mens der kun skal findes én nedrykker fra den bedste række.
Det skyldes, at Superligaen fra næste sæson bliver udvidet fra 12 til 14 hold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub