Silkeborg snubler i Hjørring: Oprykningskamp er åben
Silkeborg kunne have skaffet sig en afgørende matchbold i kampen om oprykning til Superligaen, da holdet mandag mødte bundholdet Vendsyssel FF på udebane.
Men hjemmeholdet vandt 1-0 i Hjørring, og dermed er intet afgjort i kampen om de to pladser i den bedste fodboldrække herhjemme.
Gæsterne fra Silkeborg virkede ellers til at have styr på begivenhederne i første halvleg, men tilspillede sig ikke afgørende chancer.
Efter pausen udnyttede Vendsyssels lange angriber Michael Nielsen en småtilfældig chance, da han gik flot op og pandede bolden i mål.
Silkeborg pressede på for en udligning, og Christian Holst havde også en stor chance i overtiden, men Vendsyssel-målmand Mads Aastrup kom som ved flere tidligere i lejligheder igen i vejen for bolden.
Dermed gik de tre point til hjemmeholdet, som rykker forbi AB og op over nedrykningsstregen med 35 point mod akademikernes 32.
I toppen fører Silkeborg fortsat med 58 point foran Hobro, der har 56 point.
Lyngby på tredjepladsen har fortsat muligheden for at spille sig til en oprykningsplads med 54 point, mens Brønshøjs muligheder ser mere teoretiske ud med 49 point på fjerdepladsen.
Der resterer tre runder i rækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker