Silkeborg-træner efter skuffelse: Vores spil stivner
Efter Lyngbys nederlag til Fredericia tidligere torsdag kunne Silkeborg sikre sig oprykning til Superligaen med en hjemmesejr over Vejle.
Men trods en pauseføring på 2-0 måtte Silkeborg nøjes med 2-2 efter en god Vejle-slutspurt.
- Vores spil stivner. I anden halvleg holdt vi op med at gøre det, vi er gode til, og vi var ikke gode til at holde fast i bolden, siger Silkeborg-træner Jesper Sørensen til TV3 Sport 1 efter kampen.
- Vi ville gå efter det tredje mål, men det var vi ikke i nærheden af. Vi fik ikke sat spillet sammen.
Nu har holdet brug for en sejr i næste runde ude mod HB Køge. Ellers risikerer Silkeborg at blive overhalet af den aktuelle nummer tre, Lyngby, når de to hold tørner sammen i Silkeborg i sidste spillerunde.
- HB Køge er en anderledes modstander. Vi skal turde spille og have modet, når der er noget at miste, lyder det fra Jesper Sørensen.
Silkeborg-spilleren Dennis Flinta ærgrede sig over, at superligapladsen ikke blev en realitet torsdag foran eget publikum.
- Nu har vi to kampe igen, og så må vi se, om vi kan få afgjort det næste gang. Vi må se, hvordan det ender, siger Flinta.
Inden de to sidste spillerunder i den næstbedste række topper Silkeborg og Hobro med 59 point, mens Lyngby har 54. De slås om to oprykningspladser til den bedste række.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker