Silkeborg var et nummer for gode

Nykøbing F. - Allerede ved pausen var kampen reelt afgjort. Silkeborg-Voels bomstærke 6:0-forsvar havde lukket godt af, og NFH havde kun nettet seks gange. Silkeborg-Voel førte 13-6 efter de første 30 minutter.

Silkeborg var godt forberedt på, at NFH arbejder meget ind over midten. Det betød, at NFH's normalt så gode skytter kom til kort. Topscorer Stine V. Pedersen nettede eksempelvis kun en gang i første halvleg.

I anden halvleg var der mere gnist i NFH's forsvar, og i angrebet lykkedes det langt bedre at sætte skytterne i scene. Men det var ikke nok til nogensinde at genskabe spænding i opgøret.

Silkeborg-Voel var gode og vandt fortjent 23-18.

Læs meget mere om NFH's kamp i Folketidende mandag.




NFH's 1. divisionspiger var ikke i nærheden af sejren, da Silkeborg-Voel lørdag gæstede Nykøbing F. Hallen. Gæsterne sejrede 23-18.

Offentliggjort Sidst opdateret