På et mål to minutter før tid sikrede Silkeborg sig tre point i mandagens SAS Liga-opgør på NRGi Park mod AGF.
Men Silkeborg var længe om at komme i gang i 2-1 sejren, og da de for alvor meldte sig ind i kampen i anden halvleg, var det med effektivt spil i duellerne.
- Vi begyndte at løbe meget mere centralt på banen, og vi begynder at få fat i de andenbolde, der er så afgørende i fodboldkampe. Der var mange hårde slag midt på banen, og dem får vi gradvist overtaget i gennem kampen, siger Silkeborgs træner Troels Bech, der også hæfter sig ved sit holds vilje til sejr.
- Vi ville have de tre point, det kunne man se på spillerne. Vores midtbanespillere pisker jo frem i AGF's felt i hele anden halvleg, så resultatet kunne nemt være gået den anden vej, for AGF har nogle dygtige kontraspillere, og de var tæt på et par gange, forklarer Bech.
AGF'ernes midtbanegeneral Jerry Lucena måtte udgå med et ømt knæ i begyndelsen af anden halvleg, hvilket ifølge Troels Bech kom Silkeborg til gode. Og netop Lucena erkendte, at AGF manglede en del i duelspillet.
- Vi var ikke stærke nok i duellerne i den første kamp mod FC København, og vi var det heller ikke mod Silkeborg. Så vi har bestemt noget at arbejde på til næste kamp mod OB, siger Lucena, der regner med at være sit ømme knæ kvit til søndagens opgør på Fionia Park i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker