Silkeborg ydmyger Herning-Ikast i HTH Ligaen
Silkeborg-Voel sendte håndboldkvinderne fra Herning-Ikast hjem med et nederlag i ligaen på ni mål.
Silkeborg-Voels håndboldkvinder gav ikke ved dørene tirsdag aften i HTH Ligaen, da holdet hjemme tog imod Herning-Ikast.
Tværtimod så stormede hjemmeholdet afsted og slog DM-finalisterne med hele ni mål.
Sejren på 35-26 betød, at Silkeborg-Voel nåede op på andenpladsen i rækken med fire point, hvilket en lang række hold dog har skrabet sammen i de tre første kampe i sæsonen.
Mestrene fra Team Esbjerg topper med maksimumpoint efter tre kampe, mens Herning-Ikast efter sølvmedaljer i den seneste sæson også har fire point.
Allerede i pausen så det vanskeligt ud for gæsterne, som var bagud 11-16, og det blev ikke bedre i løbet af anden halvleg, hvor Silkeborg-Voel, der ikke nåede slutspillet, var for stærke.
Jane Schumacher scorede otte gange for Silkeborg-Voel, mens Sofie Bæk blev noteret for syv mål.
Hos gæsterne var Helene Fauske topscorer med sine ti mål.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde