Silkeborgback spillede uafgjort mod Chile i Copa America
Chiles Alexis Sánchez ses her i aktion med Perus Sergio Peña i gruppe A i Copa America natten til lørdag dansk tid. Foto: Ron Jenkins/Ritzau Scanpix
Efter 84 minutter kom Silkeborgs back Oliver Sonne i aktion for Peru, der spille 0-0 mod Chile i Copa America.
Chile og Peru missede hver især muligheden for at tage et stort skridt i retningen mod at avancere fra gruppespillet i Copa America, da de natten til lørdag dansk tid spillede 0-0 i gruppe A.
Efter 84 minutter kom Silkeborgs back Oliver Sonne i aktion for Peru i den panamerikanske fodboldturnering.
Silkeborgspilleren blev sidste år udtaget til det sydamerikanske landshold. Hans mormor har aner i Peru.
Både Chile og Peru har vundet Copa America to gange tidligere. De sigtede begge mod at vinde point nok til at kunne matche Argentinas tre point.
Argentinerne er forsvarende mestre og fører lige nu gruppe A efter senest en sejr over Canada 2-0.
0-0-resultatet mellem Peru og Chile giver dermed yderligere liv til argentinernes håb om at kunne gå videre fra gruppespillet.
Alexis Sánchez stod for Chiles bedste chance efter 16 minutters spil, men det lykkedes altså ikke at få bolden i mål.
- Vi var upræcise i vores pasninger. Vi spillede kun en kamp, inden vi kom hertil, siger Sánchez ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Miguel Araujo var ligeledes ved at bryde kampens måltørke efter 43 minutter med et hovedstød. Det satte Chiles keeper Claudio Bravo dog en stopper for med en akrobatisk redning.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde