Simon Kjær var søndag i Sydafrika tilbage på træningsbanen for første gang, siden han blev skadet i torsdagens venskabskamp mod Senegal i Aalborg.
Midterforsvareren ser lyst på mulighederne for at blive klar til VM, men han er endnu ikke helt klar.
- Jeg er meget positiv. Jeg er glad for, at skanningerne var så positive, som de var, men det er ikke super endnu, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet.
Kjær luntede lidt rundt i løbesko og lavede øvelser på træningsbanen i Sydafrika, og det bliver også hans menu de kommende dage.
Palermo-spilleren var meget langt nede, efter at han måtte lade sig udskifte i Senegal-kampen med, hvad der lignede en alvorlig knæskade.
- Jeg har aldrig prøvet noget, der gjorde så ondt. Det var et stort chok, så jeg er virkelig glad for, at situationen er, som den er nu, siger Simon Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde