Simon Kjær er med i Atalantas storsejr i Serie A
Simon Kjær, som er landsholdets anfører, var med fra start i Atalantas Serie A-kamp hjemme mod Udinese. Det endte med en knusende sejr på 7-1 til Atalanta. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Atalanta vandt med Simon Kjær på holdet 7-1 på hjemmebane over Udinese i den italienske Serie A.
Simon Kjær har været lidt ude og inde på Atalantas hold siden danskerens skifte fra Sevilla i sommer.
Søndag var den danske landsholdsanfører med fra start hos Atalanta, der vandt en storsejr på hele 7-1 hjemme over Udinese i Serie A.
Med sejren er Atalanta på tredjepladsen oppe på 20 point efter 9 kampe i den bedste italienske fodboldrække.
Kun Juventus og Inter er bedre placeret med henholdsvis 23 og 22 point på første- og andenpladsen.
I kampen mod Udinese kom Atalanta skidt fra start, og det skyldtes en grim fejl af Kjær.
Den rutinerede stopper mistede som bageste mand bolden til Udinese-angriberen Stefano Okaka, der udnyttede friløberen til at gøre det til 1-0 til udeholdet.
Men derefter stod der Atalanta på næsten det hele, og det resulterede i syv mål til hjemmeholdet og en yderst komfortabel sejr.
Den danske landsholdsback Jens Stryger Larsen var ikke med hos Udinese på grund af en skade.
I en af søndagens andre kampe spillede Napoli 1-1 ude mod Spal. Napoli er placeret på fjerdepladsen med 17 point efter 9 kampe.
Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Andreas Skov Olsen var for første gang med fra start hos Bologna, og danskeren var med til at vinde 2-1 hjemme over Sampdoria.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde