Simon Kjær får sejr i fransk debut
Fodboldlandsholdets midtstopper Simon Kjær er kommet godt fra start i sin nye franske klub Lille.
Lørdag aften vandt holdet med 1-0 på hjemmebane over Lorient, og Kjær fik fuld tid i den franske sæsonpremiere.
Simon Kjær skal forsøge at etablere sig i en ny klub og et nyt land efter et noget svingende ophold i den tyske klub Wolfsburg, hvor han i lange perioder havde svært ved at få regelmæssig spilletid.
Der var også fuld tid til Daniel Wass, der sammen med holdkammeraterne i Evian spillede 1-1 med Sochaux.
Til gengæld var den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk ikke i truppen, da hans nye klub, Stade de Reims, tabte 1-2 ude mod Rennes.
De hårdt satsende oprykkere Monaco fik en fin tilbagevenden til den bedste række, da holdet på to sene scoringer vandt 2-0 i en vanskelig udekamp mod Bordeaux.
Rekordindkøbet Radamel Falcao stod for holdets anden træffer i kampen. Danske Jakob Poulsen var ikke med i Monaco-truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned