Der er opstået et negativt og forvrænget billede af den danske landsholdsspiller Simon Kjær i de danske medier. Det mener i hvert fald Simon Kjær, som i et interview med Jyllands-Posten fortæller, at han føler sig misforstået.
- Jeg synes ikke, den danske presse har fulgt med i, hvordan jeg egentlig spiller, hverken i Tyskland eller i Italien. De har skabt et billede af, at det da vist nok går dårligt for mig, og så jagter de hele tiden deres eget billede og forstærker det.
- Jeg har begået fejl på banen, sådan som alle gør - og især alle unge spillere. Men Rom blev ikke bygget på en dag, siger Simon Kjær.
Den 22-årige dansker spiller i øjeblikket på en lejeaftale i Roma, men han er fortsat ejet af Bundesligaklubben Wolfsburg.
Efter Danmarks 2-1-sejr over Portugal i oktober sagde Simon Kjær, at han var glad for at "lukke munden på de fjolser," der måtte mene, at han ikke kunne spille på "dette niveau."
Den kommentar fortryder han nu.
- Nej, måske var det ikke klogt af mig, men jeg havde lyst til at give lidt igen, for jeg synes, jeg blev helt urimeligt negativt behandlet.
- Som om jeg ikke kunne gøre noget som helst rigtigt i nogles øjne. På landsholdet spillede jeg en mellemkamp mod Cypern, men blev nogle steder alligevel skrevet ned under gulvbrædderne, og det var altså ikke rimeligt, siger Simon Kjær.
Forsvarsspilleren håber, han kan blive forstået ved at være mere meddelsom om sig selv fremover.
- I Wolfsburg gik jeg lidt ind i mig selv og kunne ikke kontaktes ret let, og der skal jeg være mere åben i fremtiden.
- Det er jeg nødt til, så min side af tingene også kommer ud, og det vil hjælpe folk til at følge bedre med i, hvordan det går mig hernede, siger Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde