Simon Kjær gennemgår lægetjek i Sevilla onsdag
Simon Kjær skal igennem et lægetjek onsdag i Sevilla. Forløber det efter planen, så er han klar til at tørne ud for den spanske klub. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv.
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv.
Den danske landsholdsanfører er blot et lægetjek fra at underskrive den fireårig aftale med Sevilla.
Simon Kjær mangler blot at gennemgå et lægetjek, før han kan kalde sig Sevilla-spiller.
Det vil ske onsdag, oplyser den spanske klub på sin officielle hjemmeside, hvor klubben også bringer et foto af en smilende Simon Kjær.
Her beskrives det, at Simon Kjær ankom til klubben tirsdag, og at onsdagen altså byder på lægetjekket.
- Forløber det tilfredsstillende, så vil den fireårige kontrakt blive underskrevet efter aftale mellem Sevilla og Fenerbahce, skriver klubben.
Mandag aften bekræftede Sevilla handlen forudsat, at den danske landsholdsanfører altså gennemfører et tilfredsstillende lægetjek.
Forløber lægetjekket onsdag tilfredsstillende, så forlader Simon Kjær tyrkiske Fenerbahce, hvor han har spillet i to sæsoner.
I Sevilla bliver den 28-årige forsvarsspiller holdkammerat med danske Michael Krohn-Dehli.
Simon Kjær forlod FC Midtjylland i 2008 og skiftede til Palermo i Italien. I 2010 skiftede han til tyske Wolfsburg på en treårig kontrakt.
Han var lejet ud til italienske AS Roma i sæsonen 2011/2012.
I 2013 gik turen til franske Lille, inden Simon Kjær i 2015 skiftede til Fenerbahce.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde