Forsvarsspilleren kan fra sygesengen ikke forstå, at der i en række danske medier har stået, at han var sat af, da Roma i weekenden med Simon Kjær på bænken vandt hele 4-0 over Inter.
- Jeg så, at nogle derhjemme troede, jeg var sat af mod Inter, men vores træner roterer nu hele tiden med os midterforsvarere, fortæller Simon Kjær til Ritzau.
- Så spiller Gabriel Heinze og jeg, så Juan og jeg, og så er det Heinze og Juan. Sådan kører det hele tiden, når vi alle tre er klar.
- Jeg er sikker på, at vi alle tre gerne vil spille hver gang, men det er altså træneren, der bestemmer, lyder det fra Simon Kjær.
Landsholdsspilleren er ærgerlig over at skulle sidde ude mod Catania, hvor der blot skal spilles de sidste 25 minutter af kampen. I sidste måned blev opgøret stoppet på grund af et voldsomt regnskyl ned over banen.
- Det er meget frustrerende og en uheldig timing for mig.
- Jeg ville utroligt gerne have spillet imod Catania onsdag aften, for vi mangler så få minutter af den kamp.
- Og jeg er sikker på, at vi godt kan få 1-1 gjort til en sejr, for vi er et meget bedre hold end dem, hvis vi spiller på en ordentlig bane og ikke i et vandpolobassin som i den oprindelige kamp, siger Simon Kjær.
Om sin sygdom siger han:
- Jeg måtte tage hjem fra træningen mandag, fordi jeg simpelthen havde det for dårligt med influenza. Og nu ligger jeg i sengen og kan intet. Roma har sagt, at jeg bare skal pleje influenzaen et par dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde