Simon Kjær: Jeg skal spille fast i Wolfsburg
Simon Kjær har været inde og ude af startelleveren i Wolfsburg i denne sæson i Bundesligaen, men det skal helst være slut nu.
Den 24-årige midterforsvarer satser på, at han kan erobre en plads som fast mand.
- Jeg er startet inde i de seneste tre kampe, og jeg håber og satser på at starte inde, når jeg kommer derned. Jeg tager til Wolfsburg med brystet fremme, siger Simon Kjær, der den seneste uge har været samlet med landsholdet.
Her er det blevet til en 3-0-sejr i Tjekkiet og 1-1 i Parken mod Bulgarien i VM-kvalifikationen.
Nu kalder hverdagen i Wolfsburg, hvor han i denne sæson har kæmpet om spilletiden med Naldo og Alexander Madlung.
- Det er gået godt, når jeg har spillet med Naldo i midterforsvaret. Madlung har scoret nogle mål, og på den måde har han været vigtig for holdet, så det er fair, at han er med i kampen nu.
- Der er ikke så meget, der skiller os tre ad. Det er en sund konkurrence. Det er det, der gør, at man giver sig 100 procent.
- Det kan godt være en sovepude, hvis man spiller hver gang, så det kan jeg kun se det positive i, siger Simon Kjær, der har leveret to gode præstationer med landsholdet.
- Jeg skal holde mig skadesfri, når jeg kommer derned, og hvis jeg spiller, som jeg gør på landsholdet, så spiller jeg også dernede, siger Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde