Simon Kjær opgiver at stille sig til rådighed for fodboldlandsholdet, der på tirsdag møder Finland i en venskabskamp i Esbjerg.
I forvejen havde midtstopperen fra AS Roma meldt afbud til fredagens opgør mod Sverige på grund af en skade.
- Det er ufatteligt trist, men der er ikke noget at gøre for mig, siger Simon Kjær til tipsbladet.dk.
- Jeg har arbejdet hårdt med træningen i denne uge for at blive klar nok til at kunne komme hjem til testkampen mod Finland, for jeg ville vildt gerne spille.
- Vi har så få forberedelseskampe før EM-slutrunde, at det altså også tæller meget allerede nu at få spillet os bedre og bedre sammen, selv om der stadig er mere end et halvt år til slutrunden, tilføjer Simon Kjær.
Den 22-årige forsvarsspiller har problemer med en skade i låret og regner tidligst med at genoptage træningen med holdkammeraterne i AS Roma på mandag eller tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde