Simon Kjær nærmer sig anførerbindet i Fenerbahce
Midterforsvareren Simon Kjær er udnævnt til tredjeanfører i Istanbul-klubben Fenerbahce.
Landsholdsspilleren Simon Kjær har indimellem udsigt til at spille med anførerbindet i tyrkiske Fenerbahce i den kommende sæson.
Den 27-årige midterforsvarer er ifølge bold.dk blevet udnævnt til tredjeanfører efter målmand Volkan Demirel og Mehmet Topal i Istanbul-klubben.
- Har netop forladt pressekonferencen. Er stolt over at blive udnævnt til en af klubbens anførere, skriver Simon Kjær på Twitter.
Fenerbahce-spilleren er ikke helt uvant med opgaven. I juni var han anfører for det danske landshold under Kirin Cup i Japan, efter at Daniel Agger havde meldt afbud til turneringen. Sidenhen har Agger indstillet karrieren.
Simon Kjær skiftede før sidste sæson til Fenerbahce fra franske Lille.
I danskerens første sæson i den tyrkiske liga endte storklubben på andenpladsen efter lokalrivalerne fra Besiktas.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker