Simon Kjær og Fenerbahce i nulløsning
Simon Kjær var med i hele kampen i sin debut om vigtige point, da Fenerbahce fik uafgjort hjemme mod Shakhtar.
Fenerbahce er langt fra sikker på at nå frem til gruppespillet i Champions League, selv om klubben har store ambitioner i denne sæson.
I det første opgør i tredje kvalifikationsrunde til Champions League spillede Fenerbahce 0-0 hjemme på Sükrü Saracoglu mod ukrainske Shakhtar Donetsk.
For at komme videre til knockout-fasen i sidste og fjerde runde skal den tyrkiske storklub nu til Ukraine og sikre den videre færd i returopgøret om en uge mod en modstander, der giver kamp til stregen.
Fenerbahce har oprustet gevaldigt før denne sæson, og man har hentet flere store navne heriblandt danske Simon Kjær.
Danskeren var med i hele kampen tirsdag aften og udgjorde det centrale forsvar sammen med Bruno Alves.
Fenerbahces ambitions er at hamle op med rivalerne fra Galatasaray i den hjemlige turnering og samtidig gøre sig gældende internationalt og meget gerne i Champions League.
Klubbens helt store stjerne og nyerhvervelse Robin van Persie er endnu ikke helt i omdrejninger efter sit skifte fra Manchester United, og hollænderen startede derfor på bænken, men blev sendt på banen med 20 minutter igen.
Hollænderen kunne dog ikke ændre slagets gang. Shakhtar Donetsk viste sig at være for hård en nød at knække for Fenerbahce i første forsøg, og nu venter den afgørende returkamp om en uge i Ukraine.
Panathinaikos uden danske Rasmus Thelander vandt hjemme 2-1 over belgiske Club Brugge.
Norske Molde leverede et godt resultat, da det ude blev 1-1 mod Dinamo Zagreb. Zagreb kom foran efter 18 minutters spil, men blot to minutter senere udlignede Ola Kamara med den vigtige scoring for nordmændene.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker