Simon Kjær scorer hattrick på rundens hold
Trænerskiftet fra Felix Magath til Lorenz-Günther Köstner synes at have gjort Simon Kjær ualmindeligt godt.
I hvert fald er den danske Wolfsburg-spiller for anden spillerunde i træk på rundens hold hos det tyske fodboldmagasin Kicker.
Simon Kjær har dermed været på rundens hold tre af fem gange, siden Wolfsburg for cirka en måned siden fyrede Felix Magath.
Wolfsburg spillede lørdag 1-1 hjemme mod Werder Bremen og har hentet 10 af 15 mulige point, siden Felix Magath blev smidt ud, dengang klubben lå i bunden af Bundesligaen.
Simon Kjær har på den seneste rundes bedste hold selskab af landsmanden Bo Svensson, der spiller for Mainz.
Han er med efter sin præstation, da Mainz tabte 1-2 på hjemmebane til mestrene, Borussia Dortmund.
Det er første gang i sæsonen, at Bo Svensson er med på rundens hold i Kicker.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker