Simon Kjær-selvmål medvirker til nyt Milan-nederlag
Sassuolo-spillere jubler over Simon Kjærs selvmål til stillingen 1-2. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Milan tabte et vigtigt skridt i topstriden, da hjemmekampen mod Sassuolo sluttede med nederlag.
Efter en forrygende sæsonstart i Serie A er AC Milan kommet ned på jorden igen i de seneste runder.
Søndag tabte milaneserne hjemmekampen mod Sassuolo med 1-3 og mistede et skridt i ligaens topstrid.
Efter 14 kampe ligger Milan på andenpladsen efter Napoli, der senere søndag slog Lazio med 4-0 og bragte sig alene i spidsen af Serie A. Der er tre point mellem de to tophold.
Danmarks landsholdsanfører, Simon Kjær, var uheldig at blive noteret for et selvmål, men han kunne dog ikke klandres for, at bolden blev sparket ind på ham foran målet.
Milan havde ellers fået en god start på opgøret, da Alessio Romagnoli bragte hjemmeholdet på 1-0 efter 20 minutter, men Gianluca Scamacca udlignede blot tre minutter senere.
Den halve time var netop rundet, da Simon Kjær blev noteret for selvmålet til 1-2, der også blev pausestillingen.
Efter pausen jagtede Milan udligningen, men i stedet slog Sassuolo til og scorede til 3-1.
Den italienske landsholdsangriber Domenico Berardi driblede sig på skudhold og udplacerede Milan-keeper Mike Maignan.
Milans jagt på point fik endnu et knæk i det 77. minut, da Alessio Romagnoli fik rødt kort for en nødbremse.
Milan kom da heller ikke nærmere, og holdet har nu tabt de to seneste ligakampe og har blot hentet et point i de seneste tre kampe.
Sassuolo hentede sin første sejr i fire runder og rykkede op på 12.-pladsen med 18 point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde