Simon Kjær ude af Ungarn-kamp

Landstræner Morten Olsen er tvunget til at ændre på det centrale forsvar i onsdagens VM-kvalifikationskamp mod Ungarn. Selvom unge Simon Kjær havde meldt sig klar til kamp, har landstræner Morten Olsen valgt at se bort fra Palermo-spilleren, der har døjet med det ene lår og ligeledes var på skånekost frem mod lørdagens kamp mod Sverige, hvor han dog spillede samtlige minutter.

- Han er ikke glad for det, men han er en ung mand, og vi har taget beslutningen for ham, siger Morten Olsen.

Simon Kjær erstattes i startopstillingen af OB'eren Anders Møller Christensen, som tidligere har ageret erstatning for Daniel Agger.

/ritzau/

Den muskelskadede forsvarsspiller Simon Kjær bliver ikke klar til onsdagens landskamp mod Ungarn og erstattes i startopstillingen af Anders Møller Christensen.

Offentliggjort Sidst opdateret