Simon Kjær udgår med skade i Europa League-sejr
Simon Kjær var som sædvanlig med fra start torsdag for AC Milan, men han måtte udgå med en skade. (Arkivfoto) Foto: Pascal Rossignol/Reuters
Pascal Rossignol/Reuters
Ti minutter inde i Milans opgør mod Celtic i Europa League måtte den danske landsholdsanfører gå fra banen.
Det blev kun til cirka ti minutter på banen for Simon Kjær, da danskeren sammen med holdkammeraterne fra AC Milan torsdag mødte Celtic i Europa League.
Kjær startede som sædvanligt inde i italienernes midterforsvar, men der gik altså ikke længe, før landsholdsanføreren måtte lade sig skifte ud.
Kjær kunne selv humpende gå fra banen, med hvad der umiddelbart lignede en forstrækning.
Det er uvist, hvor slemt Kjær blev skadet, men det stod altså klart, at han ikke kunne fortsætte.
Inden da var Milan allerede kommet bagud, og blot få øjeblikke efter udskiftningen af Kjær blev det også 2-0 til Celtic.
Men det fik milaneserne hurtigt lavet om på. På to minutter midt i første halvleg blev 0-2 til 2-2, blandt andet efter et mål direkte på frispark af Hakan Calhanoglu.
Kort inde i anden halvleg sendte norske Jens Petter Hauge Milan på sejrskurs med sin scoring til 3-2, inden Brahim Diaz scorede til slutresultatet 4-2 med cirka ti minutter tilbage.
Kampen var Milans og Celtics femte i Europa League-gruppespillet ud af seks.
Med sejren er Milan sikker på avancement fra gruppe H til knockoutrunderne inden sidste kamp. Det samme er franske Lille, der også vandt torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned