Simon Kjær: Vi havde for mange dumme boldtab
Simon Kjær var utilfreds med den danske præstation ude mod Kroatien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anfører Simon Kjær mener ikke, at danskerne spillede fornuftigt nok med bolden i udekampen mod Kroatien.
Simon Kjær var skuffet efter torsdagens 1-2-nederlag ude til Kroatien i Nations League.
- Det handler om små detaljer i kampen. Begge hold ville gerne have bolden. De behandlede den bedre end os i visse situationer.
- Vi havde for mange dumme boldtab og fik det ikke rigtigt udnyttet, når vi havde den. Så fik de to pis-mål. Det er træls, og der er nogle ting, vi skal have kigget på, siger Simon Kjær til TV 2.
AC Milan-spilleren var tilbage på det danske landshold efter en længere pause på grund af en knæskade.
- Det var fedt at være tilbage, jeg elsker at være en del af det her hold. Jeg havde håbet at komme tilbage med tre point, så vi kunne have taget førstepladsen i denne gruppe.
- Men vi har stadig noget, vi skal arbejde på, lyder det fra den danske anfører.
Christian Eriksen var heller ikke tilfreds, selv om han fik scoret et flot mål til 1-1.
- Det var bittert, det var ellers en forholdsvis lige kamp. Vi var fint med i første halvleg. De scorede på et rigtigt dårligt tidspunkt.
- Vi kunne ikke bruge et nederlag til noget og skulle frem på banen. Det skabte en masse fejl fra vores side, siger Christian Eriksen til TV 2.
Manchester United-spilleren var glad for sin scoring, men ærgerlig over at målet ikke førte til point.
- Målet kom efter en omstilling, og jeg fornemmede, at der var masser af plads. Jeg gav den et skud, og jeg havde masser af selvtillid til at sparke den ind, siger Christian Eriksen.
Danmark skal i sin næste og sidste gruppekamp på søndag hjemme møde Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker