Simon Kjær vil blive i Tyskland efter fyring
Livet i Wolfsburg blev med et anderledes for Simon Kjær, da klubben for en uge siden valgte at sige farvel til træner Felix Magath, som danskeren havde et meget anstrengt forhold til.
To dage senere fik Simon Kjær fuld spilletid, da Wolfsburg hentede sæsonens blot anden sejr i Bundesligaen under den midlertidige træner, Lorenz-Günther Köstner.
- Jeg er jo godt klar over, at hvis han (Felix Magath) havde været her stadigvæk, så skulle jeg formentlig også have fundet en ny klub til vinter. Det er helt nye tider nu, og jeg bliver nødt til at vente og se, hvad der sker med træner og sportsdirektør, siger Simon Kjær til DR Sporten.
- Bundesligaen er på vej frem, og vi ser også, hvordan de tyske hold har gjort det i Champions League, så jeg håber at kunne blive i Tyskland, siger Simon Kjær.
Danskeren mener, at han har lært meget af hele forløbet med Felix Magath, som i sidste sæson sendte Simon Kjær på lejeophold hos italienske Roma.
- Som person og fodboldspiller har jeg lært utrolig meget. Nu har jeg prøvet slet ikke at være med i truppen, og det tror jeg egentlig er sundt nok at prøve, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker