Simon Kjærs Champions League-drøm lider et knæk
Foto: Nicolas Bouvy /Scanpix
Nicolas Bouvy /Scanpix
Simon Kjær og hans franske klub, Lille, får svært ved at bryde igennem til gruppespillet i Champions League i denne sæson.
I playoff-runden fik holdet en dårligt udgangspunkt, da den første kamp på hjemmebane blev tabt 0-1 til portugisiske Porto.
Det var ikke den mest underholdende kamp, og det var sparsomt med chancer i de to ender.
Men efter en time scorede Porto det forløsende mål ved mexicaneren Hector Herrera.
Lille med den danske forsvarer på banen i hele kampen formåede ikke at vende billedet og får svært ved at veksle nederlaget til samlet sejr i næste uges returkamp.
Flere udehold havde en god onsdag aften i playoff-runden.
Russiske Zenit St. Petersborg sejrede ligeledes 1-0 ude over belgiske Standard Liege.
Skotske Celtic fik et godt udgangspunkt efter 1-1 ude mod Maribor fra Slovenien. Samme resultat hentede Bate Borisov fra Hviderusland ude mod Slovan Bratislava fra Slovakiet.
Der er returkampe i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker