Simon Kjærs chef scorer endnu en kontraktforlængelse
Stefano Pioli førte i sidste sæson Milan til det første italienske mesterskab i 11 år. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Milan har lagt yderligere to år på mestertræner Stefano Piolis kontrakt, der nu løber til 2025.
Stefano Pioli har haft stor succes, siden han i 2019 overtog træneransvaret i AC Milan, der har danske Simon Kjær på holdet.
Det belønnede klubbens ledelse sidste år med en kontraktforlængelse til 2023, og nu har der for anden gang på 11 måneder været gang i papir og kuglepen på klubkontorerne.
Denne gang er der kommet yderligere to år på kontrakten.
- AC Milan er glad for at meddele, at Stefano Pioli har forlænget sin kontrakt til 30. juni 2025, skriver klubben på sin hjemmeside.
57-årige Pioli havde været træner i en lang række klubber, da han i oktober 2019 blev hentet til Milan.
På det tidspunkt var det en skrantende storklub, der på fem år havde haft otte forskellige trænere. Men med ansættelsen af Pioli er der kommet ro på.
Den foreløbige kulmination på Piolis arbejde i Milan kom i sidste sæson, da klubben vandt det italienske mesterskab for første gang i 11 år.
Året forinden havde den erfarne træner ført holdet til sølvmedaljer og den første Champions League-kvalifikation siden 2014.
AC Milan ligger lige nu på en tredjeplads i Serie A med 26 point for 12 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker