Simon Makienok er rask efter coronasmitte
Simon Makienok Christoffersen har en fortid som angriber i de danske klubber HB Køge og Brøndby. (Arkivfoto) Foto: Simon Laessoe/Ritzau Scanpix
Simon Laessoe/Ritzau Scanpix
Simon Makienok er testet negativ for coronavirus, og Dresden-angriberen er derfor ikke længere i karantæne.
Den tårnhøje angriber Simon Makienok Christoffersen er raskmeldt igen efter at have været smittet med coronavirus.
Det skriver danskeren på sin Instagram-profil.
- Endelig udenfor igen! Jeg har lige fået svar på min test, og den siger, at jeg er kureret for coronavirus.
- Mange tak for alle jeres beskeder, dem har jeg sat pris på, skriver danskeren der har været i karantæne i to uger.
Han var en af tre Dynamo Dresden-spillere, der tidligere i maj blev testet positiv for coronavirus.
På grund af smittetilfældene var Dynamo Dresden ikke i aktion, da 2. Bundesligaen blev genoptaget i sidste uge. Heller ikke i denne weekend skal holdet i aktion.
Makienok og holdkammeraterne skal søndag i næste uge spille holdets første kamp med point på spil siden 8. marts.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker