Simon Makienok skifter til Utrecht
Simon Makienok (tv.) skifter til Utrecht. Foto: /ritzau/AP/Paul Harding
/ritzau/AP/Paul Harding
Den tidligere landsholdsangriber Simon Makienok skal i de næste tre sæsoner spille for Utrecht.
Simon Makienok fortsætter karrieren i hollandsk fodbold.
Utrecht fra Æresdivisionen meddeler på sin hjemmeside, at den har indgået en treårig kontrakt med den tidligere danske landsholdsspiller.
26-årige Simon Makienok var ejet af italienske Palermo, som i sommeren 2014 hentede ham i Brøndby på en fireårig kontrakt.
Efter en sæson i Italien uden succes og med marginal spilletid blev han for to år siden lejet ud til Charlton i den næstbedste engelske række.
Sidste sommer blev han sendt videre på endnu et lejeophold i Championship, denne gang hos Preston.
Hverken hos Charlton eller Preston fik han markeret sig synderligt rent scoringsmæssigt.
Simon Makienok spillede i 2013 seks A-landskampe uden at score.
Utrecht havde i den forløbne sæson to andre danskere på kontrakt, målmanden David Jensen og forsvareren Kevin Conboy.
Utrecht blev nummer fire i Æresdivisionen.
Klubben skal spille med i Europa League i næste sæson.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde