Simon Poulsen håber, at han endnu en gang kommer til at vise sig frem som venstreback, når landsholdet på tirsdag møder Portugal i EM-kvalifikationsbraget i Parken.
Poulsen har sine største kvaliteter fremad banen, hvilket han demonstrerede i fredagens 4-1-sejr over Cypern. Men mod Portugal kan landstræner Morten Olsen også vælge den lidt mere defensive Michael Silberbauer.
- Jeg håber, at jeg kan komme til at gøre lidt det samme mod Portugal, som jeg gjorde mod Cypern, hvis jeg får lov til at spille. Det er fremme på banen, at jeg har mine største kvaliteter.
- Men det er klart, at mod Portugal skal vi være ekstra opmærksomme i defensiven. Vi vil gerne være spilstyrende, og hvis vi kan være det, så betyder det også, at jeg skal med fremad.
Spørgsmål: Men hvem kommer til at styre slaget. Danmark eller Portugal?
- Det er ikke til at sige på forhånd. Det kan gå begge veje. Ligesom Portugal er vi et hold, der gerne vil spille fodbold.
Spørgsmål: Hvordan vurderer du dine chancer for at spille frem for Silberbauer?
- Det er svært at sige. Vi har begge vores kvaliteter. Det gælder også for alle andre pladser på holdet. Så må vi se, hvad vi får brug for. Det er op til trænerteamet, siger Simon Poulsen.
Michael Silberbauer har den fordel, at han spillet Danmarks seneste tre landskampe mod Portugal. Det er endt med en sejr, en uafgjort og et nederlag.
Portugal og Danmark har 16 point inden tirsdagens gruppefinale. Skulle Danmark tabe eller spille uafgjort kan det stadigvæk lade sig gøre at komme direkte til næste års EM som toer i gruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde