Simon Poulsen frustreret over udskiftning

Det var en arrig Simon Poulsen, som forlod banen i Atteridgeville allerede efter cirka 35 minutters spil af VM-testkampen mod Sydafrika.

Fodboldlandsholdets venstre back blev skiftet ud med Patrick Mtiliga og kylede frustreret en vandflaske i græsset.

Efter kampen var Poulsen kølet mere ned.

- Det er aldrig sjovt at blive skiftet ud så tidligt i en kamp, men der er ikke så meget at gøre ved det andet end at træne videre, siger Simon Poulsen.

- Jeg var slet ikke klar over, at det ikke gik så godt. Jeg fik ikke vist nok offensivt, men forsvarsmæssigt gik det fint, vurderer AZ Alkmaar-spilleren.

Sydafrika vandt kampen 1-0.

/ritzau/

Simon Poulsen blev skiftet ud i VM-testkampen mod Sydafrika i første halvleg, og det ærgrede venstre backen. Han erkender, at han ikke slog til offensivt.

Offentliggjort Sidst opdateret