- Det er lige meget, hvilken position, du spiller på, for hvis du gør det godt, så vil folk gerne have dig. Men det er klart, at der en lille mangel på venstrebacker, det ved jeg godt, lyder det fra fra Simon Poulsen, som forlader hollandske AZ Alkmaar.
Han dækkede blandt andet fint op over for Arjen Robben fra Bayern München, og det er formentlig noget, en del klubber har lagt mærke til.
- Jeg forsøgte at få det på plads inden EM, og det lykkedes ikke, og nu er jeg hernede, så nu er det EM, jeg fokuserer på. Men det er ikke dumt, at jeg spillede godt, siger Simon Poulsen.
- Det var ikke en presbold, at jeg ikke fandt en ny klub. Der var et par tilbud, men ikke noget, jeg mente, at jeg kunne sige ja til, fortæller den tidligere FC Midtjylland- og Sønderjyske-spiller.
Landstræner Morten Olsen har udtalt, at spillerne gerne må tale med klubber og agenter under slutrunden, men det tager Simon Poulsen roligt.
- Nu må vi se, men det kunne da være sjovt, hvis der skete noget spændende, svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt en Champions League-klub er det næste mål for ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned