Simon Yates snupper førertrøjen efter sejr i Romandiet
Simon Yates sprintede fra Richie Porte i afslutningen på 4. etape af Romandiet Rundt lørdag. Foto: /ritzau/AP/Laurent Gillieron
/ritzau/AP/Laurent Gillieron
Simon Yates slog Richie Porte i spurten på 4. etape af Romandiet Rundt. Yates overtog samtidig førertrøjen.
Briten Simon Yates (Orica-Scott) er ny mand i førertrøjen i Romandiet Rundt efter en flot etapesejr lørdag på den bjergrige rute på 4. etape i det schweiziske løb.
I en spændende afslutning kørte Richie Porte (BMC) op til udbruddet, hvori 24-årige Yates sad, men den australske BMC-stjerne kunne ikke komme af med Yates på den sidste stigning.
De to kom sammen til mål, hvor briten problemfrit sprintede sig til sejren foran den lidet spurtstærke Porte.
Australieren viste ellers stor styrke, da han stak af fra favoritgruppen, hvor Chris Froome (Sky) blev sat.
Porte kørte alene op til frontgruppen, men Simon Yates var den stærkeste mand på dagen.
I den samlede stilling er Yates 19 sekunder foran netop Porte inden søndagens afsluttende etape.
I Tour de Yorkshire vandt Nacer Bouhanni (Cofidis) lørdagens etape i en massespurt, hvor danske Søren Kragh Andersen sprintede sig til en syvendeplads.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde