Simone Boye skifter Bayern München ud med Arsenal
Simone Boye har scoret fem gange i 61 landskampe for Danmark. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Landsholdsspilleren Simone Boye er torsdag skiftet fra Bayern München til Arsenal.
Landsholdsprofilen Simone Boye er torsdag skiftet til Arsenals kvindehold i den bedste engelske række.
Senest har Boye spillet to sæsoner i Bayern München, hvor hun var med til at vinde mesterskabet i den forgangne sæson.
- Jeg havde brug for en ny start, og jeg er taknemmelig for, at Arsenal rakte ud efter mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger Boye til Arsenals hjemmeside.
29-årige Boye har tidligere arbejdet sammen med Arsenals nye cheftræner, Jonas Eidevall, i den svenske klub FC Rosengård.
- Simone er en erfaren forsvarspiller, der kommer med en stærk attitude og mentalitet - både på og uden for banen.
- Jeg er sikker på, at hun kommer til at passe glimrende ind i truppen, og vi ser frem til at arbejde med hende, siger Eidevall.
Arsenal sluttede i sidste sæson som nummer tre i Women's Super League, som Englands bedste række hedder.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker