Sisto laver hattrick i første kamp for U21-landsholdet
Pione Sisto - stærk start på det nye år. Foto: Ernst van Norde/POLFOTOErnst van Norde/POLFOTO
FC Midtjylland-spilleren imponerede, da han for første gang optrådte i landsholdstrøjen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det var ikke en officiel debut, men Pione Sisto vil alligevel nok længe huske sin første kamp for det danske U21-landshold i fodbold.
Fredag scorede FC Midtjylland-profilen et hattrick, da Danmark besejrede det rumænske klubhold Dinamo Bukarest med hele 7-1.
Det skete på U21-landsholdets træningstur i Tyrkiet.
- Det var dejligt at score hattrick og lave en assist. Vi vandt overbevisende, så det var en fin testkamp, siger Pione Sisto til U21-landsholdets Facebook-side.
Den 19-årige offensivprofil fik i sidste måned dansk statsborgerskab, så han kan repræsentere danske landshold.
Annonce
- Jeg håbede, at jeg kunne spille en rigtig fin kamp og måske overføre noget af det, vi har øvet til træningen.
- Det, synes jeg, at jeg formåede rigtig fint, og så var det selvfølgelig altid godt at score nogle mål, siger Pione Sisto.
Han bragte Danmark foran 1-0, og efter 1-1 ved pausen scorede han senere til både 2-1 og 4-1.
FC Nordsjællands Emiliano Marcondes lavede to mål i kampen, mens AaB-spillerne Andreas Bruhn og Frederik Børsting lavede de øvrige danske mål.
Det danske U21-landshold var uden en del af de spillere, der formentlig vil indgå i startopstillingen, når Danmark til sommer er med ved EM i Tjekkiet.
Pione Sisto - stærk start på det nye år. Foto: Ernst van Norde/POLFOTOErnst van Norde/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde