Sisto om lynvisit i EM-trup: Var der kun for at træne
FCM-profilen Pione Sisto røg ind og ud af landsholdslejren før den afgørende EM-playoffkamp mod Sverige.
Det påkaldte sig en del opmærksomhed, da FC Midtjylland-profilen Pione Sisto pludselig trænede med det danske landshold dagen før den anden og afgørende EM-playoffkamp mod Sverige.
Efter bare en enkelt træning i landsholdslejren blev Sisto tilsyneladende droppet igen af den daværende landstræner Morten Olsen.
Nu forsøger Pione Sisto at forklare sit lynvisit i Helsingør mellem de to kampe mod Sverige, der samlet slog Danmark 4-3.
- Jeg trænede allerede med i dagene op til kampen i Stockholm, men jeg valgte selv at sige fra på grund af problemer (med en skade. red.).
- Og så var jeg forbi til en træning før returkampen, og det var bare det. Jeg var i forvejen i København og havde mulighed for at træne med landsholdet, og dagen efter tog jeg hjem igen for at træne med FCM, fortæller Pione Sisto.
Spørgsmål: Blev du indkaldt for at spille den anden kamp mod Sverige?
- Nej. Det virker måske lidt mærkeligt.
Spørgsmål: Så var du bare forbi som en slags sparring for de andre spillere?
- Jeg var der bare til en træning.
Spørgsmål: Men var det som en del af kamptruppen?
- Jeg var der, og jeg var med til taktikmøderne, men det var egentlig bare det.
Spørgsmål: Men var det meningen, at Morten Olsen ville bruge dig mod Sverige?
- Nej, ikke rigtigt. Han spurgte, om jeg ville træne med, og det er klart, at man prøver at vise sig frem, hvis nu han gik med tanker om et eller andet, siger Pione Sisto.
Danmark tabte det første opgør i Sverige med 1-2, inden returkampen i København endte 2-2.
FCM-spilleren er i øjeblikket i Polen, hvor han og holdkammeraterne torsdag møder Legia Warszawa i Europa League.
Der er kampstart klokken 21.05.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde