Sisto starter på bænken for FCM i vigtigt europæisk opgør
Pione Sisto blev lørdag matchvinder for FC Midtjylland i superligaopgøret mod Lyngby. Der er dog ikke blevet plads til ham i startopstillingen til tirsdagens opgør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er ikke blevet plads til nyindkøbet Pione Sisto i FCM Midtjyllands startopstilling mod Slavia Prag.
Pione Sisto må se til fra bænken, når FC Midtjylland tirsdag aften fortsætter sin jagt på deltagelse i Champions League.
Den nyindkøbte profil er således ikke en del af startopstillingen i FC Midtjyllands opgør mod Slavia Prag.
I stedet er der blandt andre blevet plads til brasilianske Evander.
Kampen, der sparkes i gang klokken 21.00, er det første af to opgør i Champions League-kvalifikationens playoffrunde.
Den samlede vinder sikrer sig deltagelse i gruppespillet i den fornemme klubturnering, mens taberen får lov til at spille Europa League.
Pione Sisto blev hentet hjem til FC Midtjylland efter en turbulent tid i spanske Celta Vigo. Lørdag var han på pletten for midtjyderne, da han scorede det eneste mål i deres 1-0 sejr over Lyngby i Superligaen.
FC Midtjyllands startopstilling til tirsdagens opgør ser således ud:
Jesper Hansen, Joel Andersson, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Paulinho, Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Evander, Anders Dreyer, Sory Kaba, Awer Mabil.
Tirsdagens opgør mod Slavia Prag spilles i den tjekkiske hovedstad.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned