Sjældent rent bur glæder Manchester Uniteds manager
Spanieren David de Gea holdt lørdag nullet i ligaen for første gang siden 14. september mod Leicester. Foto: Craig Brough/Ritzau Scanpix
Craig Brough/Ritzau Scanpix
Manchester United holdt Burnley fra scoringer i lørdagens Premier League-sejr på 2-0.
En udesejr, tre point og et rent bur.
Manchester United havde en noget nær perfekt lørdag, da klubben vandt 2-0 over Burnley i Premier League.
United havde ikke holdt modstanderne i Premier League fra at score siden kampen mod Leicester 14. september. Det rene bur var derfor vigtigt, mener United-manager Ole Gunnar Solskjær.
- David (de Gea, målmand, red.) er henrykt over at holde nullet, og det samme er forsvaret, siger nordmanden til klubbens hjemmeside.
- Selvfølgelig havde vi brug for det, vi havde ikke gjort det siden september i ligaen. Og det er vigtigt for David (de Gea, red.), Harry (Maguire, red.) og Vic (Victor Lindelöf, red.).
- Som hold ved vi, at vi ikke kan spille fantastisk fodbold og score fire-fem mål i hver kamp. Vi har scoret en del på det seneste, men vi har også lukket nogle ind. Chancerne øges, hvis du ikke indkasserer mål, konstaterer Solskjær.
I den anden ende sørgede scoringer af Anthony Martial og Marcus Rashford for tre point til Manchester United i lørdagens opgør.
Sejren bragte United tæt på den vigtige top-4, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson.
Solskjærs tropper er blot et enkelt point efter Chelsea, der indtager fjerdepladsen og gæster Arsenal søndag eftermiddag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker