Skade baner vejen for Peter Regins NHL-comeback
Peter Regin får igen muligheden for at spille NHL-ishockey, efter at han er hevet op til Chicago Blackhawks.
Peter Regin måtte i første omgang finde sig i at blive degraderet til udviklingsholdet, da NHL-klubben Chicago Blackhawks kort før sæsonen trimmede truppen.
Men den danske ishockeyspiller kan nu profitere af, at Chicago-stjernen Patrick Sharp er blevet skadet.
Det har nemlig betydet, at Blackhawks har hevet Regin op på førsteholdet igen som afløser på centerpositionen.
Medvirkende til, at valget faldt på Regin, har sikkert været, at han har leveret en fin præstation i de 11 kampe, han har spillet for Rockford Ice Hogs i AHL-ligaen.
Patrick Sharp skadede sit højre ben i kampen mod Lars Ellers Montreal i tirsdags, men det er uklart, hvor længe han er sat ud af spillet. Ifølge NBC Sportsnet kan det dog være helt op til fire uger.
28-årige Peter Regin kom til Chicago i februar fra New York Islanders og nåede at spille 22 kampe, men uden for alvor at slå igennem hos mestrene fra 2013.
Han kan formentlig allerede være med natten til lørdag dansk tid, når Chicago tager imod Washington Capitals.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned