Skade holder Lionel Messi ude mod Malaga
FC Barcelona tager ingen risiko med en skadet Lionel Messi. Den argentinske angriber er ikke udtaget til søndagens udekamp mod Málaga i den bedste spanske fodboldrække.
Messi blev onsdag aften skiftet ud i pausen af 1-1-kampen mod Atlético Madrid i det første opgør i den spanske Super Cup. Messi måtte udgå på grund af en skade i venstre lår.
- Han bliver stadig bedre, men han er ikke med i truppen. Dette er besluttet for at være på den sikre side, lyder det i en udtalelse på Barcelonas hjemmeside lørdag eftermiddag.
Med Messi ude vil Barcelona-træner Gerardo Martino alligevel ikke bekræfte, at holdets anden kæmpestjerne Neymar får sin første ligakamp fra start for Barcelona.
Brasilianeren scorede sit første mål for catalonierne som indskifter mod Atlético Madrid. Men Martino er ikke overbevist om, at Neymar er klar til at spille en hel kamp.
- Selv om Leo ikke er med, så er det ikke ensbetydende med, at Neymar må ind for at tage over. Han bliver bedre hele tiden.
- Antallet af træningspas er stigende, og han er i færd med at blive godt kendt med spillerne og klubben, siger Martino om Neymar.
Barcelona fik en forrygende sæsonstart i Primera Division med en 7-0-sejr hjemme over Levante i sidste weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker