Skade koster NFL-stjerne resten af sæsonen
En skadet Dak Prescott så med fra sidelinjen, da Dallas Cowboys tabte til Philadelphia Eagles 10. november. Foto: Jeffrey Mcwhorter/Ritzau Scanpix
Dak Prescott, quarterback for Dallas Cowboys, står over for en pause på tre måneder med skade i låret.
Sæsonen er slut for Dallas Cowboys-quarterbacken Dak Prescott.
Den amerikanske forretningsmand Jerry Jones, der ejer NFL-holdet, fortæller, at Prescott skal opereres for en skade i låret.
- Prescott har læger, der er eksperter i at behandle den type skade. Hans prognose er god, men det betyder, at vi ikke får ham tilbage på banen resten af sæsonen, siger Jerry Jones ifølge NBC Sports.
Med operationen vil Prescott stå over for en genoptræningsperiode på tre måneder, og sæsonen afsluttes i starten af februar næste år med NFL-finalen, Super Bowl.
Han pådrog sig skaden under holdets nederlag til Atlanta Falcons tidligere i november.
TV-kameraer fangede Prescott i smerte efter at have kastet en aflevering mod sidelinjen.
Operationen bliver den fjerde, som Prescott har gennemgået siden 2020.
For to måneder siden skrev quarterbacken under på en ny fireårig kontrakt med holdet til en værdi af 240 millioner dollar - svarende til mere end 1,6 milliarder danske kroner.
Dallas Cowboys har haft en svær sæson og kun vundet tre ud af ni kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub